​Telefon: +45 63 12 37 37

Info om valg af kajak​

Havkajakken & Friluftsliv har et af Danmarks største udvalg indenfor havkajakker – hvorfor?

Ligesom der findes et utal af forskellige mennesker både i størrelse og temperament, så findes der et utal af kajakker. En kajak skal nemlig passe til den enkelte bruger for at han/hun får den bedste oplevelse og det optimale udbytte.

Vi ved alle, at der findes et utal af forskellige bilmodeller lige fra en stor firhjulstrækker til en formel 1 racerbil og alt muligt der indimellem – sådan er det også med kajakker. Havkajakken & Friluftsliv har specialiseret sig i havkajakker, som kun er én gren af kajakfamilien, vi har over 30 forskellige modeller i butikken for altid at kunne finde en havkajak, som passer den enkelte både i størrelse og temperament.

En kajak skal passe den enkelte bruger, ligesom en god sko skal den sidde til uden at være for stram. Er kajakken til gengæld for stor kan den ikke roes optimalt og man opnår ikke de fulde styreegenskaber, man skal have en god kontakt til kajakken med hofter og lår ellers vil den for mange føles ustabil.

Kom ind i butikken og få en grundig og uforpligtende behovsvurdering/vejledning, vi har mange års erfaring i at finde det rigtige produkt til vores kunder, så de får det optimale ud af deres køb. Vi tilbyder som standard altid vores kunder en gratis og uforpligtende prøvetur i kajakken eller kajakkerne (hvis man har kig på flere modeller), så de ikke køber ”katten i sækken”.

Se vores mange modeller via menu-oversigten, hvor der findes en udførlig beskrivelse af hver enkelt.

Skriv til os

Har du spørgsmål til vores produkter?

Udfyld formularen, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.​​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Friluftslageret - Havkajakken

Navervej 18 A, 7000 Fredericia - CVR: 27273378 - Tlf.: +45 63 12 37 37 - havkajakken@havkajakken.dk