Vejle Å af Torben Nielsen...

I Brejning Bådklubs Kajakafdeling samles kajakker og roere til den årlige tur ned ad Vejle å. Efterårsferien er lige overstået og naturen viser sig fra dens smukkeste side. Al vegetation er kobber og bronze farvet bortset fra græsset. Så af sted det går mod Tørskind.

Vi ankommer med 10 kajakker til restepladsen ved Tørskind Grusgrav. Biler og trailer blev aflæsset og kajakkerne klargjort. Et kvarters tid senere glider 10 kajakker stille og roligt med strømmen ned ad Vejle å i retning mod Vejle.

De første par kilometer glider bare af sted. Efter vi kommer ud ad et skovområde, hvor åen er overdækket med de flotteste træer, kommer den første ’prøvelse’. Et lille skilt, inde i højre side, hvor der står ’vandfald 100 m’, får snakken til at gå, om der er 100 m derhen, eller om det er 100 m dybt ;-). Først når man runder et sving til højre, viser faldet sig og der er ingen vej tilbage. Strømmen er her ret kraftig. Det vigtigste er, at man har placeret sig lige midt på åen, som her er ca. 7-8 m bred. Har man ramt faldet lige i midten, er der gode chancer for, at man ikke bliver våd. Som regel er der en enkelt eller to, der ryger i baljen. Gennem tiden er der flere, som har taget turen i turkajakker, med mere eller mindre succes. For et par stykker er det lykkedes, at rykke roret af, med det hul det laver i bunden af kajakken. Konklusionen er derfor, at en kajak i plast nu nok er bedst egnet til turen ned ad åen.

Længere nede kom Vingsted centret til syne. En pause lå ligesom i luften. I et roligt område af åen var der en anlægsbro i sammenhæng med nogle festlokaler. Disse lokaler er en del af Vingsted centret.

Der, i den fine parklignende have, fandt vi hurtigt op til nogle borde og bænke. Et fantastisk sted med udsigt over åen, hvor der var masser af ænder og andre fugle.

En af deltagerne viste sine hænder frem, til stor forundring, for de andre. De var helt blå. Samme farve som himlen, på en flot sommerdag. Det viste sig bare, at de nye læderhandsker, som han havde brugt, afgav store mængder blå farve. Det tog for øvrigt, flere dage før fingrene fik deres normale farve igen. En dejlig time med masser af snak og kage til kaffen.

En lille times roning senere gennem den fantastiske natur, hvor et par hjorte stod helt ned til vandet og drak, kom den næste sjove forhindring på turen. Haraldskær. Et spændende sted hvor der tidligere har lagt et vandkraftværk. Historisk set startede stedet med en stampemølle helt tilbage i 1741. Senere blev det til en papirfabrik og i 1924 fabrikeredes der kun strøm. I slutningen af 90erne, blev der lavet et stryg, altså en fisketrappe. I form af en ca. 150 m lang kanal fyldt med store sten og med et godt fald på. Her er der virkelig tale om et stryg med fart på vandet. I en kano eller kajak kan der i den grad komme fart på, det nærmer sig fosskajak vand. I Norge ville man kategoriserer den til en 2 til 2,5 ud af en skala på 6 og vel nok det eneste sted i Danmark, hvor man kan ro fosskajak.

Et par af roerne valgte at trække kajakkerne op og gå ned til den anden ende. Uden en vogn er det noget af et arbejde. De fleste tog turen ned ad stryget og kun en enkelt blev våd, meget våd. Efter alle var kommet på vandet igen og humøret var højt, fortsatte vi turen. For nogle af deltagerne tog det lige lidt tid, at ryste turen ned ad stryget af sig, men hold da k… hvor var det sjovt.

Ved Haraldskær Gods tog vi os tid til en lille kaffepause. Der var et sted, hvor alle havde mulighed for at komme op på land. Når man roer ned ad sådan en å, kan det sommetider være mere end svært, at finde et godt sted at gå i land. Men alle kom sikkert i land. Og kaffen faldt på et ’tørt’ sted.

Herfra var det kun transport. Det ene sving efter det andet. Naturen viser sig lidt fra den ensidige side her. Ind under landevejen til Billund og så lige ud. Mørket var ved at falde på, og man ville bare hjem. Ved amtsbygningen (den røde orm) i Vejle er forholdene fine til at gå i land. Lige så snart de første 4 roere var ’landet’, kørte de ud til Tørskind grusgrav for at hente bilerne og traileren. Tilbage i Vejle samles de andre og fik ryddet op. Mange tog afsked med hinanden, med knus og kram, og de sidste tog tilbage for at lægge grejet på plads.

Konklusionen er, at det bestemt kan anbefales, at tage en dag på Vejle Å. Tag tørt tøj og et par gode madpakker med. 

Vejle Å er ret specielt sted at ro. På grund af fredning og at vandet bruges rigtigt meget af sportsfiskerne er der strenge regler for, hvornår man må færdes på åen. Der må kun sejles med 12 fartøjer i døgnet i tidsrummet fra kl. 9:00 til 20:00, dette dog kun i perioden fra d. 15-6 til d. 31-12. Turen er 19 km lang, men husk, at det går med strømmen hele vejen.
 

Opdateret 01-04-2009 - LH    
   © 2008 Jan Møller Jørgensen Kontakt mig