Skærtorsdag
I år (2011) faldt påsken sent, og vejret op til var flot med fuld sol og ingen vind. Efter mange spændende udenlandske ro-eventyr måtte Dorit og jeg jo indrømme, at vi endnu manglede nogle danske perler. Det var nu, at Møns Klint skulle erobres.
På et tidspunkt – da vi havde Havkajakken & Friluftsliv – passede Søren afdelingen i København, sammen med sin virksomhed som ”sjov mand” – deraf navnet Sjove Søren. Han bor nu på Møn, så en del af turen skulle selvfølgelig gå på endelig at få besøgt ham og hans kone Elen, der har købt en gammel skole, med masser af plads både inde og ude.

Efter at have pakket bilen og hentet Dorit fra arbejde kl. 21.00 om onsdagen satte vi kursen mod Møn. Når det er over midnat, så er det altså meget mørkt på Møn, der er i hvert fald ikke gadelys på landet, og langt fra alle har husnumre – og vi bruger skam stadig de gode gamle kort, de løber ikke tør for strøm. Men da vi fandt et hus med geder, gæs og heste, så var vi ikke i tvivl. Gennem hestefolden skulle der stå en gammel skurvogn – vores nattelogi.

Næste morgen tidligt op – det var det i hvert fald, fordi vi var kommet så sent i seng, men vi havde aftalt at mødes med svoger Bommel i Klintebjerg Havn kl. 8.00. Han skulle med rundt om klinten. Sjove Søren er meget snakkesaglig, og det var jo ganske hyggeligt at gense ham/dem, så vi var ved at være lidt i tidsnød. Trods alt bruger vi mobiltelefon (selv om den også kan løbe tør for strøm), så vi aftalte at mødes med Bommel i Stege, og derefter sætte hans bil af på Ålebæk Strand. Han skulle så ro med 20 km.

Afgang fra Klintebjerg Havn et kvarter i 9, efter en kold nat var det stadig lidt køligt, men solen skinnede og der var ikke en vind der rørte sig. Af sted, af sted. Vi kunne allerede se klinten, altså den del der var overgroet og ikke særlig høj, men efter nogle ganske få km. kom den hvide klint til syne – og de næste mange km. var så flotte, at det næsten tog pusten fra én.

Der var mange lystfiskere ude i noget af det flotteste havørredvand, man kan tænke sig – men de fangede vist ikke rigtig noget, og de kiggede bare ud over vandet. Det er nu bedst i ro ude på vandet og kigge ind – fantastisk.

På et tidspunkt gik vi i land, det var blevet frokost tid. Makrel i små dåser, sildepaté i tube o.s.v. med øl og en enkelt dram – det var en yderst delikat og velsmagende påskefrokost. ”Det store skred” som dræbte en fransk turist for en del år siden markerede ligesom slutning af den flotte klint. Nu blev det nærmest skrænter som vi ser dem på Fænø, men det bliver det jo heller ikke grimt af – bare anderledes end før. Inde i skoven bemærkede vi opgangen til en naturlejrplads, hvis vi engang kommer igen.

Bare lige et par km. igen og vi kom til Ålebæk Strand. Da vi stillede Bommels bil, havde jeg forsøgt at tage en GPS position så vi lettere kunne finde den igen, men GPS´en løb tør for strøm inden jeg fik den lagt ind – og jeg gad ikke bøvle med nye batterier. Men et godt kort og kompas gør nu meget ved det, så vi fandt det rimelig let – det var nemlig det første sted, der kunne køres helt ned til stranden, så da vi så biler vidste vi hvor bilen var, selv om den stod højere oppe i landet – vi rettede os nemlig efter P-henvisningerne.
En kop kaffe og en sidste øl sammen med Bommel, inden han satte kurs mod København. Han var glad og mættet med gode oplevelser – og træt. Søren havde fortalt os, at et par km. længere fremme var der en fredskov, hvor der aldrig var mennesker. Skærtorsdag vrimler det altså med lystfiskere, så vi fortsatte, selv om der ikke umiddelbart skulle være flere muligheder for overnatning de næste mange km. En mulighed var dog Ulvshale Strand Camping, som jeg havde talt med i telefon for en sikkerheds skyld, hvis der nu havde været en stor flok fra klubben, der ville have været med.

Vi gad ikke bo på camping, så vi fortsatte et par km. endnu – simpelthen indtil vi gik på grund. Jeg havde godt læst noget om ”renden” mellem Ulvshale og Nyord, men var ikke klar over, at den også gjaldt for kajakker. Ved nærmere eftersyn, så er der en bøje flere 100 meter ude, og om aftenen kunne vi godt se at vandet var mørkere i en rende ude ved bøjen. Vi trak nu kajakkerne i land på den alleryderste spids NV på Møn – bag den sidste busk slog vi teltet op i skumringen efter at have spist et luksusmåltid med ørred og pasta. Jeg lavede mad denne aften, dvs. kogte 6½ dl. vand og hældte i den frysetørrede mad. Efter så at have skænket rødvin var maden færdig.

 En flot solnedgang satte prikken over i´et.

Da vi havde roet 30-35 km. den dag, tørnede vi ind sammen med solen.

Langfredag
Selv om vi lå på den sidste tørre plet inden rørskovene, der startede lige rundt om hjørnet, stod der et rådyr og kiggede på Dorit, da hun slog teltdugen op næste morgen. Det blev selvfølgelig fotograferet.

Det var ikke ligefrem varmt så tidligt om morgenen (vi lå jo egentlig ulovligt), så vi fik hurtigt spist noget morgenmad og brudt lejren. Og så af sted i kajakkerne i lidt mere vind end dagen i forvejen, hvor der først hen på eftermiddagen var kommet en smule vind fra øst – derfor passede vores tur helt fint med vinden, der nu var gået mere i NØ, så vi fik den stadig bagfra.

Vi trak kajakkerne ud til renden og roede under broen til Nyord og kom således ind i Stege Bugt, som vi havde hørt var meget lavvandet. Åbenbart så lavvandet at man ikke fandt det nødvendigt at sætte bøjer op for at markere renden – det var næsten nødvendigt, selv om vi bare kom i kajak. Det blev selvfølgelig dybere, da vi kom ud i Storstrømmen. Et godt råd – følg renden – og så havde vi endda en fin vind bagfra. Så vi kom slet ikke i nærheden af Stege, men tæt på Nyord By hvor vi senere fik at vide, at et par andre kajakroere havde spurgt havnefogeden om tilladelse til at slå teltet op, og så havde boet nede på selve havnen med toiletter og det hele. Flinke folk de øboere.

Efter et have taget hele Stege Bugt på midterstriben gik vi i land lige efter at være gået under Møn-broen. Vi skulle aftale med Søren hvor vi kunne blive afhentet. Nu løb selvfølgelig også min mobil tør for strøm, og Dorit havde selvfølgelig (alligevel) efterladt sin i bilen – og hun siger det er mig, der er ved at blive døv. Men der var jo heldigvis en Campingplads, så det fik vi jo også ordnet – og købt is. Aftalen var at vi ville blive afhentet i Hårbølle Havn, ganske få km. efter dæmningen over Grønsund. Vel ca. 15 km igen – nåede vi det inden 13.30 kunne vi jo altid spise frokost på havnen.

På vej ned til kajakkerne så vi 2 andre kajakker, der var på vej sydpå. De holdt sig også på midterstriben, da der var ganske lavvandet det meste af vejen, og det var tydeligt, at de også sigtede efter dæmningen. Da de endelig tog en slapper fik vi dem indhentet, og det viste sig, at de også skulle lande i Hårbølle Havn, efter at have roet hele vejen rundt om Møn på 3 dage. Det var dem, der havde overnattet på Nyord, så de havde sådan set været foran os hele torsdagen, men stået senere op fredag morgen. Et par hyggelige fyre som vi fik en lille sludder med.

Dorit spurgte om hvor langt vi manglede, for at have roet hele Møn rundt og jeg regnede ud til at vi manglede ca. 30 km ud af de 100 km rundt. ”Skal vi så ikke bare gøre det og så lande i Klintholm Navn?” Jeg sagde nej, hvilket hun fik forklaringen på, da vi gik under dæmningen og kom ud i Grønsund. Der var både modstrøm og modvind – faktisk så meget, at vi ikke hørte Sjove Søren, der stod på dæmningen og råbte efter os.

Desværre, for efter 25-30 km og stadig uden frokost, så var modstrøm, modvind og en let skredet tidsplan ikke lige det allerbedste, men når man kan se målet, så går det endda.

Sjove Søren var nået om til havnen, på med tagbøjlerne og retur til Klintholm Havn. Vi huskede at hente Bommels kajak på Ålebæk Strand inden vi kørte mod København – mange gode oplevelser rigere.

Turen kan på det kraftigste anbefales.