For første gang i 19 år var vi alene af sted på ferie. Normalt har vi altid haft vores søn med, når ferien står for døren, men børnene bliver jo alle voksne - heldigvis. På tidligere ture til Norge, har den stået på vandreture i bjergene, rafting i gummibåde ned ad elvene, eller kursus i fosskajakker. Men i år skulle det være anderledes.

Vi fik lastet bilen med vores egne kajakker og så op til Hirtshals, og med hurtigfærgen til Larvik. Her mødte vi, på færgen, et af de meget få problemer, vi havde på hele turen - et motorstop. En halv time før vi skulle være i land, opdagede vi, at vi bogstaveligt talt lå og drev rundt. Hovedmotoren var ganske enkelt gået i stå. Nå men det løste sig i løbet af en times tid.

Vi satte kursen mod Kongsberg for at nå op/over til en lille by der hedder Gudvangen over lidt nordøst for Bergen. Her skulle der være et stort Vikingetræf. Spændende. Men vi kom lidt i god tid. Helt præcist en måned. Nå, men videre over til sognefjorden. Vi ville snart i vores kajakker.  (se billede 1 til højre)

Ved en campingplads (Holman) var der en lille indsø ved siden af elven. Et kanon sted, at smide kajakkerne i vandet. Lidt oppe mod strømmen, ville vi vende om for at ro tilbage. Selvom vandet så stille og fredeligt ud, viste strømmen sig alligevel. Den tog fat i snuden af kajakkerne og vendte os på en fin og blid måde. Medstrøms gik det lidt hurtigere. (billede 2 til venstre)

Hjem og pakke vores lille tremands telt ned. Det havde nær kostet mig min sovepose, for da Pia smed alle tingene ud ad teltet, ramte min sovepose et eller andet, som fik posen til at hoppe ned i elven. Vi var heldige, at opdage den før den stak af.
 

Turen gik nu langs en del af Sognefjord, for at finde nogle gode steder, at sætte kajakkerne i. Klipperne var lige lovlige høje til at sætte i fra. Faktisk brugte vi rigtig meget tid på at finde campingpladser og steder hvor kajakkerne kom til deres ret. Et sted blev det til. Viki Fjordcamping lå rimeligt godt. Der var en lille havn hvor der var en flydebro. Alle faciliteter var gamle og havde måske kun to stjerner.  (billede 3 til højre)

Det gjorde, at vi tog op over Sognefjeld. Det var sk… koldt. Vi røg ind i en sludbyge. Og der var masser af sne. På en af de store søer, deroppe, var isen først ved at smelte. Koldt men flot.
 (Billede 4 til venstre)

 

Turen fortsatte til vores, nok endelige mål. Geianger. For dem der ikke kender Geianger, er det en af de meget dybe fjorde i Norge. Samtidig går bjergene helt ud til vandet. Vi talte, for år tilbage, med en af de lokale og spurgte hvor dybt det var derude. Han forklarede, at man kan regne med, at der er lige så dybt som bjergene rager op over havoverfladen. Det betyder, at nogle steder er over en km nedad. Dumt at tabe bilnøglerne derude. (Billede 5 til højre)

Når man ankommer til Geianger, er det oppe på toppen af bjergene, hvorefter man kører ned til byen, via en meget snoet vej. Der er mange steder hvor man kan holde ind og fotograferer udsigten.
Geianger er den by, og fjord, der bliver brugt mest til reklame for Norge. Som regel, ligger der et par ’luksuslinere’ nede på fjorden for at besøge turistkioskerne. Et af Norges smukkeste steder.

Vi kom dog på et tidspunkt, hvor de norske kajakroere ikke var kommet i gang endnu. Til gengæld var der internationalt Harley-Davidson træf i Geianger. Vi tipsede på, at der var et par tusinde motorcykler, på de to campingpladser de havde lejet. Stort set alle hotelværelser var booket. Men den mindste campingplads, helt nede ved vandet var der masser af pladser. Fedt.

Der kom vi til at ligge ved siden af et kajakudlejnings sted. Nogle unge mennesker havde 33 ener kajakker. hovedsageligt Squall og Storm fra Current Designs. De havde også 12 toer kajakker fra C-D. Så har man lyst til at ro kajak, og ikke selv vil slæbe kajakker med, kan man leje ganske udmærkede kajakker på et af Norges bedste rosteder. (Billede 6 til venstre)

Naturen er bare så storslået, at det næsten er umuligt at fotografere det. Fjorden ser næsten altid ud som om der er havblik. Men tag ikke fejl af det. Der kan godt være bølger på fjorden. Specielt når turistbåden kommer ræsende frem og tilbage. Den båd har en voldsom motorkraft, der danner en ret stor dønning bag sig. Disse dønninger skal man holde øje med, og roer man inde langs ’kysten’ dannes, der refleksbølger fra klipperne.
 

Når man nu kommer roende langs klipperne, og kommer rundt om det første hjørne, er der udsigt til de flotteste vandfald. Dem må man bare over for at se. Man skal bare lige huske på, at der er, sådan cirka fire gange så langt derover, som det ser ud til. Og når man ligger ude midt på Geianger fjord er der noget trafik, der skal holdes øje med. Der kommer færger forbi, og en luksusliner en gang i mellem. De giver i hvert fald bølger, når de fiser forbi. (Billede 7 til højre)

Da vi kom ud til et af de mest kendte vandfald, ’De syv søstre’ havde vi passeret tre unge mennesker, der var ved at skifte tøj. De så ud til, at de havde været pænt våde. Og lidt forslået. Men de var ved godt mod. Under det vandsprøjteri, der var ved De syv søstre, fornemmede man, at temperaturen faldt adskillige grader. Vandet havde et fald på mere end 600 meter, så der var fart på.

Lige over på den anden side, af fjorden, var der et andet vandfald. Flasken, hed det (bodle). Og det lignede rent faktisk en flaske. Historien bag var noget med en bondemand der havde forelsket sig i de syv søstre, men ingen af dem ville have ham. Derfor drak han sig ihjel.  (Billede 8 til venstre)

På turen hjemad mødte vi et par englændere. De talte i hvert fald engelsk. Som spurgte om vi havde set en pige i en kajak over ved De syv søstre. Vi havde ikke set nogen som helst derover. Samtidig kunne vi se, at der var en færge på vej ind i fjorden. Og midt ude på fjorden opdagede vi en meget lille kajakroer, foran færgen. Selvfølgelig er der en masse synsbedrag i det. Men rent faktisk kom pigen roende ude midt på, men et pænt stykke fra færgen. Vi ventede på hende og fik talt med hende. Hun havde ikke fattet en brik af alvoren om, at ro ude midt på åbent vand.

Efter en times roning i godt tempo, nærmede vi os den ene af de to luksuslinere, der lå for anker inde i fjorden. Hvor føler man sig lille, når man passere sådan en fætter. Helt inde ved campingpladsen skulle vi lige uden om udløbet fra en elv. Der var strømmen rimelig kraftfuld. Men tilbage på pladsen, kunne vi nyde et velfortjent aftens måltid. Dejligt. (Billede 9 lige her under).





 

Geianger er et mekka for kajakroere. Uanset om man selv har kajak med, eller man lejer en. Man bliver ikke færdig med området, sådan lige med det samme. Og har man ambitioner om at tage ud i naturen og overnatte. Ja, så er der muligheder for dette. Men det er et krævende landskab, at bevæge sig i.  (Billede 10 lige her under)







 

Hvis der er et par fridage, hvor armene er lidt for lange, og man gerne vil ud for, at se noget andet, så er der masser af turiststeder, der er værd at se. Og hvis man har lyst til, at se det hele lidt fra oven, så er der helikopterrundflyvning, man kan muntre sig med.

Et par dage i Geianger, og så videre. Lom var det næste mål. I Lom er mulighederne for at ro i havkajakker ikke specielt gode. Enten er der al for meget strøm i vandet, eller er der for lavvandet. Men vi havde nogle ting vi gerne ville opleve, da byen har været vores mål i gennem mange år.

Fra Lom og ned til Seljord. En tur på omkring 550 km. Det var s…. hårdt. For når man kører oppe i fjeldene, er nordmændenes veje ikke noget at råbe hurra for. Der er rigtig mange huller og ujævnheder i vejene. Man skal sidde og være på vagt hele tiden, for ikke at rykke tagbøjlerne i stykker. 

Seljord er en lille by, hvor der grænser en dejlig sø op til. Nede i den sydlige ende er der et par campingpladser, der er rigtig gode for kajakroere. Telnessanden Camping & Friluftssenter er vores foretrukne plads. Det er en campingplads, hvor man har ikke mindre end to sand-badestrande, hvilket er ret usædvanligt i Norge.  Men der er altid roligt vand på en af siderne, hvis det er det, man ønsker.
Der er ikke ret langt til noget som helst, fra pladsen. Hvis det er byer, man har lyst til at besøge, så er der Bø i den sydlige ende. Der er et sommerland, til børn og barnlige sjæle. Og i nord er der Seljord, som kan byde på en masse spændende forretninger.

Men angående rovand, har man her en sø, der er stor nok til, at der kan komme gode bølger i. Mange fine steder at lægge ind og nyde naturen. Søen er, som så mange andre steder i Norge, ret dyb. Vi ved ikke helt hvor dyb, men efter sigende, er der mørkt på bunden de fleste steder.