Som dykker har jeg altid ønsket at dykke på det spændende ”boblende rev” tæt på Hirsholmene ud fra Frederikshavn. Dette er desværre endnu ikke lykkedes.

Så arrangerede Frederikshavn Kajakklub det første ræs rundt om Hirsholmene – det skulle jeg simpelthen med til. Øgruppen ligger kun 6 km fra fastlandet, men grundige som nordjyderne nu er, så var ræset på i alt 30 km med 1 times tvungen ophold på øen.

Dagen var fastsat til lørdag den 6. august og i dagene op til blev vejrudsigten studeret grundigt. Det hjælper jo som bekendt ikke noget, men dagen oprandt med en lille byge om morgenen – ellers mest overskyet og endelig lidt sol sidst i løbet. Vinden 5 m/sek. fra vest – altså fralandsvind.

Dorit og jeg var ankommet aftenen i forvejen og blev budt velkommen af Knud Erik og Anne Mette, der insisterede på at overnatte i klubhuset begge de aftener vi var i Frederikshavn. Vi kunne skam ikke klage over servicen – det var både en flot gestus og meget hyggeligt. Sidst på aftenen kom Louise, Thomas og Jan fra København, og sammen med Dorte fra Lille Skensved var vi så 8 der overnattede i klubhuset.

Der var morgenkaffe fra kl. 8.00 for alle deltagere, efterhånden som de kom dryssende. Der var en længere orientering om ruten, og især om noget helt specielt som vi ikke skulle bruge meget tid på i Fredericia – hvor der var undersøiske skær, og hvordan vi undgik dem. Jeg hørte da heller ikke om nogen, der havde fået kajakken beskadiget ved at skyde genvej.

Klokken 11 gik starten fra den nærliggende Palmestrand. Alle 34 kajakker linet op 1 m fra strandkanten og roerne 2 m bag kajakkerne. Et kanonskud markerede starten – jo, de har styr på det i Frederikshavn. Det er sjældent at deltagerne selv tager billeder, men det havde jeg nu besluttet mig for at gøre – vi har jo kun det skæg vi selv sidder på.

Jeg kom ganske fint fra start, i hvert fald blandt de første 10. Ved første tjekpoint i Strandby efter små 4 km var jeg nr. 4, hvilket jeg var meget tilfreds med, da de (i Frederikshavn) legendariske brødre Ole og Torben i Epic ræsere efter sigende skulle være umulige at slå. Da vi nu gik ud fra kysten var det tydeligt, at vind, bølger og en mærkelig strøm gjorde det meget besværligt for roeren på 3. pladsen. Hurra for mit ror.

Efter selvfølgelig høfligt at have spurgt om han kunne smile tog jeg et billede – inden jeg drønede videre ud mod NW-bøjen hvor kursen skulle lægges om mod Hirsholmen Havn. På de sidste par km kom Jacob dog igen op til mig og vi fik en fin sludder undervejs. Han er en ung og stærk tømrer, så for at kunne prale af en 3. plads på øen efter 12 km, måtte jeg lige give den en ekstra skalle. En bemærkning til ham om, at de 3 første kajakker faktisk havde ror, måtte jeg senere æde i mig igen – men først skulle øen nydes.

Byggestilen er ikke som i Sverige, for ellers kunne det nemt have været en svensk skærgårdsø. Det er faktisk også landets eneste stenrev – hvor kun selve Hirsholmen er beboet og med offentlig adgang. Resten af øerne er nogle af vores vigtigste fuglereservater. Nu bor der kun 5 fastboende, men de gamle huse står der endnu – ofte lejet af ornitologer og kunstnere. Flottest var den meget gamle kirke og det 22 m høje fyrtårn.

Pausen havde åbenbart været bedre for Jacob end for mig, jeg var sandt at sige lidt stiv i koderne. Han smuttede i hvert fald fra mig på turen rundt om øen, og da vi kom ud fra læ, var både bølger og strøm i mod os de næste 8 km, og det bryder hverken jeg eller min kajak os om. En lille kursændring ved Kølpen – hvor jeg blev overhalet igen.

Ny kursændring ved Deget – hvor jeg blev overhalet igen, men fik et fint billede af Tom med én af vores følgebåde – en marinekutter – i baggrunden.

Sidste tjekpoint var ved molen i Frederikshavn. Her ville jeg tage et par billeder, men da nærmeste roer var 10 m bag mig og 2 også meget tæt på undlod jeg det – nu gik der ræs i det. De måtte ikke komme forbi mig, og jeg havde måske en chance for at nå de foranliggende, nu var der fladt vand langs kysten de sidste 4 km. Så nu fik den fuld skrue – jeg øgede faktisk afstande til de bagfra kommende med 2 min. – og kom i mål under 2 min. efter de 2 foran liggende roere.

Min tid for de 30 km blev 3.35 (samlet nr. 6 og nr. 2 i min gruppe) – den hurtigste på 3.12 – og den langsomste på 4.49. Et nyt og spændende løb hvor der øjensynligt var tjek på alt – i hvert fald klappede alt perfekt, også til festen om aftenen hvor maden var overdådig ligesom venlighed og service. Tak for et godt arrangement til de gæve nordjyder.