Kurset foregik med udgangspunkt fra den gamle Hjarnø Kro, der ikke længere
fungerer som kro, men hvor de nye ejere (og kursister) Alice og Svend viste sig
at være fantastiske gæstgivere. Endvidere kan Inge-Lise og Paw samt Jeppe ses på
billederne. Senere på dagen kom Dorit, Peter og Thomas (fra Fredericia
Kajakklub) roende de 800 m over fra Snaptun – og derefter rundt om Hjarnø.
Da de sidste kursister var blevet trætte, tog vi alle ind i en meget lavvandet
vig hvor vi kun kunne ro ved højvande. I den fjerne ende var der nogle spændende
vikingeskibs sætninger formentlig fra Kong Hjernes tid.
Om aftenen grillede vi, drak rødvin og nød den flotte solnedgang. Næste morgen
kom Astrid fra kajakklubben med friskbagte rundstykker og vi spurgte
selvfølgelig om Alice og Svend ville med på den planlagte rotur rundt om Alrø,
med en afstikker til Vorsø med de udgåede træer pga. skarvens ekskrementer.
Da Alice kun havde roet ca. 5 km før, var den planlagte tur på over 20 km nok i
overkanten, men hun var sej – og stolt da hun ved egen kraft havde fuldført en
flot tur i dejlige Horsens Fjord.
Deres hus er den gamle kro, der var blevet lavet om til lejrskole og senere
brugt til udlejning på vilkår, der gjorde, at den var ret
medtaget, da Alice og Svend overtog den. Der er over 50
køjepladser i flere små rum, der nu er ved at blive malet osv.
Tak for en
dejlig weekend i havkajakken's tegn - Med venlig hilsen Jørgen & Dorit Skovmand!
- Skulle de friske
deltagerne have lyst til at modtage et eller flere af billederne
på mail, så skal du/I bare skrive til
webmaster. Læs mere om vores begynder kursus og vores kurser generelt i
vores kursusplan for 2009 - klik her...






















